Over grænser

Hvor er det godt, at det eneste der flyver over grænsen her er fugle og fredelige fly. Andre steder lever man ikke i fred med sine naboer. Den optimale fred for naboer har nok indbyggerne i dette hus på Siltoftvej i Højer.

Længe har det forlydt, at israelerne er aggressive og bomber løs efter forgodtbefindende i Gaza. Først i den seneste uge ere det ved at gå op for verden, at aggressionen måske ligger et helt andet sted og at israelerne måske bare forsvarer sig. Herfra er der 8 km til grænsen. Grænsebommen ved Siltoftvej forsvandt med Schengenaftalen, men grænsen er der endnu. På trods af grænsen, så ligger verden jo åben herfra. Porten dertil ligger midt i det gamle dige, gennem slusen.

For snart 100 år siden var Højer indlemmet i Tyskland. Ved afstemningen i 1920 var der overvejende tysk flertal i byen, men i dag er hjemmetyskerne et lille mindretal, som heldigvis lever i fred og fordragelighed med deres danske naboer. Det samme gør de danske syd for grænsen. Naive romantikere ville nok foreslå, at indbyggerne i Gaza kunne sende en delegation herop for at se hvordan mindretal kan leve i fred med flertallet og hvordan et flertal ikke behøver at tromle mindretallet. Desværre er verden ikke så enkel. Hvis mindretallet her i Sønderjylland som indbyggerne i Gaza svor til en lovreligion, så ville meget nok se anderledes ud her hos os.

 Det gamle sovjet har sendt en hær af droner mod os her i vesten. Dronen, den lille bramgås, var for 20 år siden en ret sjælden gæst og lever nu godt af internationale fredninger. Truet er den absolut ikke mere. Nu er den selv en trussel mod landmænd. Især er fåreavlere på Mandø hårdt ramt. Nu er de her i hundredetusindvis.

 Vendepunktet kom da muren faldt. Før -89 kom der næsten ingen nye bramgæs til verden, for der hvor de lagde deres æg, var det sted i verden hvortil Sovjet havde deporteret alle de mange politiske modstandere af Sovjetregimet: Gulag i Sibirien. En af hovednæringskilderne for de deporterede fanger var de æg de kunne samle fra bramgæs.

 Da lejrene lagdes ned, så voksede bestanden af gæs eksplosivt. I hvert fald siges det at være en del af forklaringen på fremgangen. Vi må snart have jagttid på den lille gås, men køn er den da.

Gæssene er "skudt" i dag på den daglige hundeluftningstur

Hvorfor nu en blog?

Hvorfor blog?
Begrebet blogging har eksisteret i en del år efterhånden. I starten tror jeg i virkeligheden, at mange har brugt det som en slags personlig side, hvor oplevelser kunne deles med familie og venner på samme måde, som hvis det var en personlig hjemmeside.
I dag deles meget via de sociale medier. Nogle deler mere end andre og mange deler for meget: "Nu har jeg bagt boller". "Nu skal teen kun trække 2 min mere". " Om lidt er maden færdig".
Vældig interessante oplysninger hvis man er på vej til vedkommende for at få te eller boller, men inderligt ligegyldigt for alle andre.
Hvorfor så lave en blog?
Ofte griber jeg mig selv i at debattere med andre i sociale medier. Når jeg ind i mellem har nogle tanker, som jeg kommer til at sætte på skrift, så kan det jo ligeså godt være her.

En anden grund til at lave en blog er, at jeg alligevel ikke kan lade være med at delagtiggøre andre i min begejstring for marsken og for at fotografere her.

Hver dag går jeg i marsken med hunden Sif, som selvfølgelig også får en plads her:

Jesper